Den danske stumfilm Afgrunden er – udover at være en hel tilforladelig film om at “falde”, som man gjorde engang, pga. kærlighed – en film, der vover at beskæftige sig med seksualitet allerede i 1910.
Plottet er grundlæggende set: Borgerskabspigen Magdaa, der må arbejde for at leve, er så heldig at forelske sig gensidigt i en præstesønne Knud. De går en dag i cirkus, og her møder Magda til hendes uheld en lækker sigøjner – jeg kalder ham cirkustyren i mine noter, så det gør jeg også her. Han bortfører hende under vild romantisk og seksuel spænding, og de lever sammen. Hurtigt går det dog ned ad bakke. Han behandler hende ikke godt. I en scene i cirkus vinder hun dog. Binder ham med hans egen lasso, og tilfredsstiller sig selv op ad ham. Gnubber sig, som i en forhistorisk, lettere stiv, striptease op ad ham i en kjole så tynd, at man kan se hendes nippler, mens han bestem /ikke/ nyder det. Hun har nu seksuel kontrol i parforholdet. Kort efter begynder han at kysse på andre unge damer i cirkus, dem i hvide, puffede kjoler, og Magda ryger i totterne på hende under en forestilling. De bliver selvfølgelig smidt ud af cirkus, og må nu leve af Magdas klaverspil, som cirkustyren drikker op med sine kompagnoner. En dag han drikker kommer Knud forbi, ser Magda, opsøger hende, bliver alene med hende i et rum. Hun skammer sig for meget til at modtage hans hjælp, så han vil lægge pengene og gå. Cirkustyren kommer op for at hente Magda ned til at spille igen efter pausen, men opdager Knud, de begynder at slås, og Magda lukker Knud ude. Hun er nu ene med cirkustyren, der begynder at være voldelig mod hende. I skænderiet stikker hun ham ned, tages af politiet, og ser kun tomt på Knud, da hun går forbi ham på vej mod sin skæbne – fængslet.
Det, der fascinerer mig her, er scenen, hvor hun overvinder cirkustyren. Ikke nok med, at hendes dragt og bevægelser er vovede. Hun har endda bundet ham med hans egen lasso. Det er BDSM midt i bedste sendetid! Men ikke kun for spektaklets skyld, også fordi vi i det seksuelle forhold mellem cirkustyren og Magda ser magtbalancen mellem mænd og kvinder.
I filmen er der langt flere mænd end der er kvinder. Det er mændenes verden, og kvinderne holdes nede. På overfladen er det da også en film om at holde sig til de gode mænd, og leve den rigtige kærlighedshistorie, hvor man tænker i borgerlighed, og ikke i liderlighed. Men samtidig viser filmen også, at der er et frigørelsespotentiale for de kvinder, der lader seksualiteten få frit spil. At de er mændene overlegne her – såfremt de ikke lader sig gå på af bruddet på monogamien.
For året 1910 er det en meget fremsynet feministisk position, vi får præsenteret. Og det er værd at have i tankerne næste gang man beslutter sig for at bruge 35 minutter i selskab med Asta Nielsen og Poul Reumert.
Skriv et svar