Røverens Brud er bemærkelsesværdig af flere grunde. Først og fremmest pga. sin kvindeskildring. Prøv at hør her:
Den grundlæggende historie er, at en røver og hans brud lever lykkeligt sammen, til de angives til politiet af en af deres kompagnoner (efter bruden modsætter sig et voldtægtsforsøg, og den afviste part tager kontakt til politiet), hvorefter hendes elskede mand fanges af politiet. Hun tager til stationen, drikker politiet fulde, og forsøger at flygte med manden – der dog bliver fanget. På vej i fangetransporten tager hun ham ud bag vognen imens den kører, bærer ham ned til søen og renser hans sår. Hun slæber ham til en gård, hvor hun tager et barn som gidsel med sin pistol, og tiltvinger sig to heste, som de rider hjem til deres hus på. Da de er hjemme, varmer de op til samleje, men afbyrdes af politiet, der skyder dem begge. Hendes sidste handling er at kaste sig beskyttende oven på sin mand, før hun dør.
Ikke nok med, at det er hende, der tager initiativet og handler hele vejen igennem; hun går så vidt i sin kærlighed som at skubbe sin pistol mod en barnetinding for at redde sin mand – uden agtelse for eget liv, eller for anden moral. Hun er en romantisk heltinde à la Bonnie og Clyde. Blot er filmen skabt inden de to forelskede skurke blev født.
Og dette er den anden grund til, at filmen er bemærkelsesværdig: Plottet var en hel spillefilm værdigt, hvis det blev omarbejdet: Det er Bonnie og Clyde-mytologien før den er etableret. Et par røvere, hvor kvinden er den med mest agens, og med mest personlighed og vid. Hun er stærk, skarp og handlekraftig. Og sexlysten! Hun kysser sin skadede mand lidenskabeligt hvert eneste øjeblik, de har mulighed for det. En helt igennem moderne kvinde (med undtagelse af hendes optagethed af sin mand. Men tænk på parallellerne: hun kunne lige så godt være harlequin fra Batman).
Det er noget gritty over filmens indhold, selvom den filmes mere konventionelt. Under alle omstændigheder: Værd at se som tidlig dansk filmhistorie om seje kvinder, og om skurke-helte.
Skriv et svar